Recycle guld – det er godt for miljøet

For at udvinde nyt guld til én enkelt vielsesring genereres der ca. 4-5 tons affald.
Både ved udvindingen af guld og sølv, er der store mængder affald efterfølgende.

Selv under de mest skånsomme udvindingsmetoder har det store konsekvenser for naturen.
Med tanke på miljøet og bæredygtighed kan vi fokusere på at bruge det guld og sølv, der allerede er i omløb, i stedet for at ødelægge naturen ved udvinding af nyt.

Der er flere måder at genbruge gamle guldsmykker på:

  • Ved reparation, som ofte sker når smykker har affektionsværdi.
  • Ved at smelte gamle guldsmykker og forme nye smykker.
  • Ved affinering – en proces hvor guldet og sølvet bliver renset og skilt ad. Dette sker på en affineringsfabrik.

I min kollektion bruger jeg guld og sølv, der er forædlet gennem affeneringsprocessen. Så når du vælger et ’Sidsel Christensen smykke’ er du også med til at skåne naturen.

Gennem tiderne har guld haft en særlig plads i menneskers bevidsthed, det har været kendt i forarbejde form, som smykker og prydgenstande siden 4000 f.Kr. Det skyldes dels metallets egenskaber og dets sjældne forekomst.

Guld – karat

24 kt. er betegnelsen for ren guld
18 kt. rødguld er en legering bestående af 75% guld og 25% blanding sølv og kobber.
14 kt. rødguld er en legering bestående af 58,5% guld og 41,5% blanding af sølv og kobber.

14 kt. hvidguld er en legering bestående af 58,5% guld og 41,5% blanding af palladium, sølv og kobber.

Hvidguld – palladium legering

I mine hvidgulds smykker bruger jeg altid en legering med palladium. Der findes mange forskellige hvidgulds legeringer, nogle af disse legeringer indeholder nikkel.
Palladium-hvidguld er 100% nikkelfrit, og har desuden en meget flot farve.

Rhodinering,  hvid- og sort-rhodiring

Rhodinering er en afsluttende overfladebehandling, ligesom forgyldning og forsølvning er der. Farven er den samme som på hvidguldssmykker, og er en af grundene til, at man rhodinere sølvsmykker, en anden er, at rhodinerede smykker ikke anløber.
Med tiden bliver rhodineringen slidt af smykket, så kan det være nødvendigt at rhodinere det igen.